Hvem skal ansøge om ESTA?

Alle visumfrie rejsende fra Visa Waiver-landene skal først have en ESTA rejsegodkendelse før de kan rejse til USA.

  • Mindreårige rejsende skal også bruge ESTA, selv hvis de rejser sammen med deres forældre.
  • Rejsende der ankommer i USA igennem lufthavne eller havne skal bruge ESTA, hvorimod rejsende der ankommer igennem en landegrænse er fritaget for kravet.
  • Rejsende med en flyforbindelse i USA til et tredjeland skal også bruge ESTA.
  • Rejsende der allerede har et gyldigt visum til USA skal ikke også bruge ESTA.

Hvilke rejsende er uberettiget til ESTA?

Visse rejsende kan muligvis ikke få godkendt deres ESTA ansøgning, men skal i stedet ansøge om et visum. Dette omfatter blandt andet rejsende som:

  • Tidligere er blevet nægtet enten ESTA eller visum til USA.
  • Tidligere har overskredet deres tildelte ophold i USA eller andre lande.
  • Er tidligere straffede.
  • Lider af visse smitsomme sygdomme (se listen i ansøgningsformularen).
  • Siden marts 2011 har opholdt sig i et af følgende lande (eller nogensinde været statsborger der):
    • Irak
    • Iran
    • Libyen
    • Nordkorea
    • Somalia
    • Sudan
    • Syrien
    • Yemen

Hvis dit ophold var i en tjenstlig sammenhæng (hvis du f.eks. var udstationeret af Forsvaret) kan du muligvis stadig godt ansøge om ESTA. Vi anbefaler dog at du først tager kontakt til den amerikanske ambassade for at få et definitivt svar.

Hvordan fungerer ESTA systemet?

ESTA er en elektronisk rejsegodkendelse for visumfrie rejsende til USA. En rejsegodkendelse er ikke det samme som et visum, men er derimod en forhåndsgodkendelse af den rejsende, hvilket er med til at sikre at vedkommende lever op til alle indrejsekravende for tilrejsende til USA, hvilket er med til at undgå situationer hvor besøgende bliver afvist og hjemsendt af de amerikanske grænsemyndigheder. Med det sagt så skal man ved ankomst stadig igennem grænsekontrol selvom man har en ESTA rejsegodkendelse.

Hvad betyder det at ESTA er et elektronisk system?

ESTA er et fuldstændig elektronisk system for rejsegodkendelse. Det vil sige at alle ansøgninger indsendes elektronisk ved at udfylde en online ansøgningsformular. Ligeledes udstedes ens rejsegodkendelse elektronisk. Det betyder at ens ESTA godkendelse er tilknyttet ens pasnummer i en central database. Dermed kan lufthavnspersonalet og grænsemyndigheder verificere ens ESTA status ved blot at scanne den rejsendes pas. Du behøver derfor ikke at medbringe et udprint af din rejsegodkendelse.

Hvor længe gælder en ESTA godkendelse?

En ESTA rejsegodkendelse gælder som udgangspunkt i op til 2 år, såfremt at dit pas ikke udløber før da. Hvis dit pas udløber inden da udløber dit ESTA automatisk samtidigt. I gyldighedsperioden kan man besøge USA et ubegrænset antal gange, omend hvert ophold kun må vare i op til 90 dage ad gangen. De 90 dage inkluderer også ophold i nabolandene Canada og Mexico, samt visse nærliggende øer. Efter dit ophold i USA er ovre må du ikke rejse tilbage til USA med det samme. Hvis det fremstår som om at du de facto bor i USA kan du blive hjemsendt når du ankommer.

Hvordan fungerer 90 dages-reglen i praksis?

Hvis du samtidig med at du besøger USA samtidig ønsker at besøge f.eks. Canada eller Mexico, så tæller de dage du opholder dig der også med i de 90 dage som du må opholde dig i USA. Så hvis du f.eks. rejser til USA i 60 dage, tager 20 dage til Mexico og dernæst tager tilbage til USA skal du ifølge reglen allerede forlade USA indenfor 10 dage pga. dit ophold i Mexico.

Hvordan ansøger jeg om ESTA?

For at starte din ESTA ansøgning skal du blot udfylde ansøgningsformularen her på siden. I denne formular skal du angive dine personoplysninger, rejsedetaljer samt besvare en række baggrundsspørgsmål. Hvis nogen af dine rejsedetaljer er uvisse kan du i stedet skrive enten “UNKNOWN” eller “0000”. Formularen er simpel og overskuelig, og kan udfyldes på mindre end et kvarter per rejsende. Efter du har udfyldt og betalt for din ansøgning kan der gå op til tre dage før du får et svar på din ansøgning, omend langt de fleste rejsende får et svar allerede samme dag som de indsender deres ansøgning.

Hvordan får jeg svar på min ansøgning?

Du modtager svaret på din ESTA ansøgning på den emailadresse du angav i ansøgningsformularen. Det er derfor yderst vigtigt at du dobbelttjekker at du angiver din emailadresse uden stavefejl. Hvis du angiver din emailadresse forkert kan du risikere ikke at modtage svaret på din ansøgning i tide, da svaret kun sendes via email.